Skrevet ad stinne

C-Kuldet 8 uger

Så fyldte hvalpene 8 uger – hvor blev tiden af?! Vi har haft en travl uge med bl.a. dyrlægebesøg, en tur på gågaden, endnu en tur på stranden og klikkertræning i bur for hver enkelt hvalp.

Den første til at reje er lille frk. lyserød (Akizuri Chizoba by Argos – “Zoba”). Herefter er det hr. blå (Akizuri Cebisani by Argos – “Cebi”). Så er det frk. rød (Akizuri Chakika by Argos – “Chakika”). Hr. Orange (Akizuri Chisulo by Argos – “Sulo”) rejser lidt senere og lille frk. gul (Akizuri Chika by Argos – “Chika”) lader vente lidt endnu, da hun tager hele vejen til Tjekkiet hvor hun skal bo sammen med sin Oldemor Tara 🙂

Skrevet ad stinne

C kuldet 7 uger

Kun en uge tilbage før de første hvalpe flytter hjemmefra…. 🙁 Men vi udnytter tiden alt hvad vi kan! Vi har været på stranden, i skoven, gået tur i snor og mødt fremmede hunde. Alle har nu fået navne:

Akizuri Chika by Argos – Frk Gul
Akizuri Chakika by Argos – Frk Rød
Akizuri Chizoba by Argos – Frk Lyserød
Akizuri Chumani by Argos – Hr Grøn
Akizuri Cebisani by Argos – Hr Blå
Akizuri Chisulo by Argos – Hr Orange

 

Skrevet ad stinne

C kuldet 6 uger

Tiden flyver – det er svært at forstå at hvalpene er 6 uger allerede! Vi har været på lidt udflugter, så hvalpene får oplevet nye steder og får prøvet at køre bil. De har været en tur forbi Jette’s have hvor de også mødte Caziba (selvom hun ikke just synes at hvalpene var fantastiske 😛 ). De har også været en tur forbi Mads’ mor. Der har været masser at opleve begge steder, og hvalpene tog det i stiv pote 🙂

Vi har masser af gæster der kommer forbi, så hvalpene oplever forskellige mennesker og børn. De har også fået en ny omgang “klikkertræning” med Jette 🙂

 

Skrevet ad stinne

C-kuldet 5 uger

Hvalpene er nu 5 uger – og de er nu flyttet til stuen hvor de opholder sig hele dagen. Her har de direkte udgang til haven, hvor de har en hel masse forskelligt legetøj: Bevægeligt underlag, “kuglebad”, legetårn med trapper og larmende ophæng, tunnel, legetelt osv osv. Vi har haft masser af besøg – det er vigtigt at hvalpene møder en masse forskellige mennesker i alle aldre og størrelser 🙂 Derudover har de snust lidt til “klikkertræning” med Jette 🙂

Skrevet ad stinne

C-kuldet 4 uger

Det er svært at forstå at der allerede er gået 4 uger! Men hold da op der sker noget med hvalpenes udvikling nu. De har efterhånden oplevet hele huset og været i haven 🙂 De hører lyd cd og oplever en hel masse forskellige underlag. De begynder at ligne rigtige små hunde nu 😀

Skrevet ad stinne

C-kuldet 3 uger

Så er hvalpene 3 uger gamle – og nu kan alle høre! De knurrer, gør og leger 🙂 De bevæger sig efterhånden meget nemt rundt i kassen, og vi er så småt begyndt med diverse oplevelser – både i kassen og udenfor kassen.

Snart er det tid til deres første “rigtige måltid 😉

Skrevet ad stinne

C-kuldet 2 uger

Nu er hvalpene 2 uger – og alle har fået øjne 🙂 Desværre kaldte ukrudtet i haven, og da der blev tid til at tage billeder var lyset ikke optimalt. Så portræt billeder af den enkelte hvalp må forsøges i morgen 😉 Jeg arbejder også på at få lagt lidt video på – jeg håber det kan lykkes!

Skrevet ad stinne

C-kuldet 1 uge

Så er C-kuldet en uge gamle 🙂 De trives og har det godt. Alle har fordoblet deres vægt – de fleste “nåede målet” allerede for nogle dage siden. Diwa virker til at nyde sine hvalpe, hun er i fantastisk godt humør og har overskud til at husets øvrige beboere (mormor Zuki, Onkel Zippo og “tante” Ami) får lov til at komme ind og ligge på sengen ved siden af fødekassen.

Skrevet ad stinne

C-Kuldet er født

Mandag d. 12/5-2014 kom C-kuldet til verden 🙂 Hele 9 hvalpe blev født, men desværre var 3 hvalpe dødfødte – tilbage har vi 3 korrekte hanner og 3 tæver – 1 korrekt og 2 med ridgefejl. der er ikke fundet Dermoid Sinus eller knækhaler indtil videre.

Diwa klarede fødslen utrolig flot, og har det rigtig godt! Hun er meget tilpas med opgaven som mor, og der er ro på både mor og hvalpe.

Skrevet ad stinne

9. uge (56-63 dage efter parring)

9. uge: “Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt. Tæven bør senest en uge før fødsel introduceres til egnet fødested , allerbedst en velindrettet fødekasse. Her vil hun kunne udfolde noget af den naturlige redebygning, som mange tæver udfører 2-4 døgn før fødslen. Det består i at samle klude sammen og eventuelt flænse og grave i fødekassens bund.
Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen.”

Diwa har det stadig godt og bygger rede nogle gange om dagen 🙂

[img_gallery id=”1104″ type=”galleria” layout=”” orderby=”” order=”” description=”” placement=”” crop=”center”]

1 2
Fatal error: Call to undefined function tribe_is_upcoming() in /customers/8/b/1/akizuri.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/remould/sidebar-right.php on line 167